Onsdag byder på en god dansk sommerdag, som vi kender den.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved DMI Jens Lindskjold.

»Det bliver en god dansk sommerdag med lidt af det hele,« fortæller han. 

Fra morgenstunden starter det pænt ud over hele landet.

»Vi starter ud med nogenlunde god plads til solen, hvor der kan være enkelte regnbyger,«

Men som dagen skrider frem, kan det blive vådt i den sydlige del af landet. 

»Hen over den sydlige del af landet kan man få nogle kraftige byger, nogle af dem med torden. Men de vil være lokale, så det er svært at sige, hvor de præcis vil komme,« fortælle Jens Lindskjold.

I resten af landet kan man dog se frem til en fin og lun sommerdag med tørvejr. 

»Det bliver nok ikke en skyfri dag, men det bliver en dag, hvor der er fin plads til solen. Så en ganske varm sommerdag, hvor man kan få det varmt, hvis man spiser frokost udenfor,« lyder det.

Temperaturerne vil svinge mellem 20 og 25 grader, og vindforholdene vil være ganske rolige.