Ifølge kalenderen er det allerede efterår.

Men der er konsensus om, at det først er »ægte« efterår, når vi passerer efterårsjævndøgnet.

Det er her, at nætterne bliver længere end dagene, og at temperaturkontrasterne mellem kold og varm bliver så eksplosive, at det skaber grobund for regn, rusk og storme.

I år sker det helt præcist, når klokken i nat slår 03.04 dansk tid. Det skriver DMI.

Foto: DMI
Foto: DMI
Vis mere

Efter passagen får den sydlige halvkugle flere soltimer end den nordlige halvkugle – og det er først 20. marts 2023, at de lyse timer igen overhaler vinterhalvårets lange nætter.

Inden vi når så langt, bliver dagene kortere frem til vintersolhverv, hvor dagslængden når sit minimum 21. december.

Til den tid er dagen blot 7 timer lang, og vi har tabt næsten 10 timer i forhold til sommersolhverv.

Forklaringen på efterårs- og forårsjævndøgn er, at jorden roterer rundt om sin egen akse, og aksen hælder i forhold til den bane, som jorden har rundt om solen.

Aksens hældning lyder på 23,5 grader, og det betyder, at solen kun står op omkring en opretstående linje to gange om året, nemlig ved jævndøgn.

Om sommeren hælder det øverste af aksen ind mod solen, og derved får den nordlige halvkugle flere timer med sol. Om vinteren er hældningen derimod væk fra solen, og soltimerne er i mindretal på den nordlige halvkugle.