DMI melder ud: 'Det er med at nyde det'
Det bliver den sidste tørre dag »i en uges tid,« lyder meldingen.

Det bliver den sidste tørre dag »i en uges tid,« lyder meldingen.

»Det er med at nyde det.«
Sådan lyder meldingen fra vaghavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Klaus Larsen.
Onsdag byder nemlig på »en pæn dag med nogen eller en del sol« de fleste steder i landet.
Temperaturen lyder på 20 til 25 grader.
Stedvis kan der være nogle skyer, mens der også vil komme en let til frisk vind fra øst og sydøst.
»Det bliver en pænt blæsende dag, når vi kommer op ad formiddagen,« siger Klaus Larsen til B.T.
Ved flere af landets kyster kan man opleve »hård vind,« som tager til i løbet af dagen ifølge DMI.
Og ifølge DMI onsdag blive »den sidste tørre dag i en uges tid.«
»Det er med at nyde det, inden det går løs på fredag med temmelig meget regn,« siger Klaus Larsen og fortsætter:
»Der er forvarsel med kraftig regn fredag morgen til lørdag morgen. Det kan godt være startskuddet på lidt mere efterårsagtigt vejr, som kommer her efter fredag.«