Ozonlaget er i bedring, men UV-indekset stiger bekymrende.

Sådan lyder meldingen fra DMI i en pressemeddelelse onsdag morgen.

Her kaldes udviklingen i indekset for 'bekymrende.'

Ozonlaget er i en langvarig helingsproces med små tegn på, at det går fremad.

DMI skriver:

'Derfor kan det lyde underligt, at den totale mængde af hudskadelig UV-stråling (årlig UV-dosis), vi modtager, i Danmark er steget med 17 procent i perioden 2000 til 2025. Årsagen skal findes langt tættere på jordens overflade: de lave skyer.'

Lave skyer er gode til at skærme for UV-strålingen og er derfor forskernes bedste bud på, hvordan mængden af UV-stråling kan stige.

Helge Jønch-Sørensen, der er forsker i ozon hos Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI, siger:

»Det er ikke kun ozonlaget, der spiller en rolle for mængden af UV-stråling. Skyer har en stor betydning for, hvor meget UV-stråling, der når ned til overfladen. Meget tyder på, at det er færre af de lave skyer, der giver udslag i, at vi får en større dosis af den hudskadelige UV-stråling. Det er en tendens, der er set mange steder i Europa.«