DMI melder om 'en god gang byger til hele landet'
Efterårsvejret er for alvor ved at få fat, og torsdag bliver ingen undtagelse.

Efterårsvejret er for alvor ved at få fat, og torsdag bliver ingen undtagelse.

»Vi er på vej ind i efteråret lige så stille.«
Det fortæller vagthavende meteorolog ved DMI, Mille Jensen, til B.T.
Og det sætter et aftryk på vejret.
Torsdag fortsætter det halvvåde og grå vejr nemlig.
»Generelt kommer det til at ligne vejret onsdag: en god gang byger til stort set hele landet,« fortæller hun og fortsætter:
»Byger, der lokalt kan være kraftige og med torden.«
Regnvejret starter i Sønderjylland om formiddagen og spreder sig herfra til resten af landet.
Mille Jensen fortæller, at vi lige nu befinder os i den klassiske overgang fra sommer til efterår.
»Vi skriver kun 3. september, og vi er i den her klassiske motorvejssituation, hvor vi har fronter på vej ind fra vest. Det vi har torsdag er en svag front, hvor det egentlige bare er byget,« fortæller hun.
Modsat onsdagens vejr, hvor vi har fået et kig til solen i løbet af dagen, vil torsdagens vejr bære mere præg af skyer.
»Der vil være huller i skylaget, så vi kan få lidt sol igennem, men det vil virke mere overskyet end onsdag,« fortæller den vagthavende meteorolog.
Temperaturen vil ligge mellem 14 og 19 grader.