Hvis du også har gået i nogle dage og ment, at foråret lod vente på sig, er der måske håb forude.

Faktisk kan Danmark næste uge risikere at blive ramt af decideret sommerlige tilstande.

Det skriver DMI i en kommentar.

Her lyder det, at nogle prognoser sender varm luft op over Danmark sydfra, med en temperatur mellem 13 og 18 grader - lokalt måske 20 grader.

Dog tager meteorolog Jesper Eriksen forbehold for, at den vilde forudsigelse kan ende som en aprilsnar.

Han understreger i kommentaren, at prognoser langt ude i fremtiden er hæftet med store usikkerheder.

De fleste prognoser er dog enige om, at næste uge betyder varmere luft til Danmark, men usikkerheden ligger på hvor meget, hvornår - og her hersker der stor usikkerhed, lyder det.