Tirsdag formiddag har DMI udsendt en risikomelding om kraftig regn.
Her fremgår det, at størstedelen af nedbøren vil falde som regn. Der er dog også mulighed for slud og tøsne, lyder det i risikomeldingen.
Den kraftige nedbør vil primært ske i Sønderjylland i løbet af onsdag morgen, hvorefter det vil brede sig til det meste af landet.
Det meste nedbør vil falde i Øst- og Sydjylland, på Fyn samt over det vestlige Sjælland og Lolland/Falster.
Ifølge DMI vil der også falde nedbør i resten af landet. Der vil dog ikke komme nær så store mængder.
DMI forklarer ligeledes, at den store mængde nedbør skyldes et lavtryk, som onsdag morgen bevæger sig ind over den sydlige del af Jylland og derefter langsomt fortsætter mod nordøst.
DMI holder nøje øje med udviklingen.
