Prognosen siger regn.

Masser af regn.

DMI skriver på X:

»Der er kigget en del på nedbørsmængderne i det vestlige Jylland torsdag morgen, da en front skal passere landet og mængden af regn er svingende. En ting er dog sikkert – det bliver en våd omgang.«

Fronten kan komme med op til 25 millimeter regn, og den skal passere landet, så Roskilde Festival slipper heller ikke.

Den går i land ved ottetiden torsdag morgen. 

Også de næste dage bliver våde.

Tidligere onsdag sagde Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved DMI, til B.T.:

»Når torsdag til lørdag er gået, vil der være faldet 20-40 millimeter regn rigtigt mange steder, nogle steder ovenikøbet noget mere.«

Der er masser af regn på vej torsdag, melder DMI i ny prognose. 
Der er masser af regn på vej torsdag, melder DMI i ny prognose.  DMI.