DMI med godt nyt: 'Flot efterårsdag' i vente
»Over middag vil der være sol de fleste steder i Danmark. Generelt bliver det en dejlig og flere steder lun efterårsdag,« siger vagthavende meteorolog ved DMI.

»Over middag vil der være sol de fleste steder i Danmark. Generelt bliver det en dejlig og flere steder lun efterårsdag,« siger vagthavende meteorolog ved DMI.

Danskerne vågner søndag op til en kold morgen, hvor temperaturen kan komme helt ned på fem grader flere steder i Jylland.
Men det kommer hurtigt til at ændre sig i løbet af dagen.
»Der kan være tågebanker fra morgenstunden, men de forsvinder hurtigt, og så bliver det en flot efterårsdag,« siger Erik Hansen, vagthavende meteorolog ved DMI.
»Over middag vil der være sol de fleste steder i Danmark. Generelt bliver det en dejlig og flere steder lun efterårsdag,« siger han videre.
Temperaturen kan nå op på 19 grader flere steder i landet.
Ifølge Erik Hansen skal vi i løbet af dagen forvente en »opfriskende« vind fra sydøst. Op ad eftermiddagen forventes en hård vind at ramme ved kysterne.
»Dagen slutter blæsende,« slår Erik Hansen fast.
Og natten til tirsdag kan der falde regn i den vestlige del af Danmark, lyder det.