Onsdag er der rig mulighed for at få solen at se over stort set hele landet – dog med undtagelse af et enkelt sted.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved DMI Jesper Eriksen til B.T.

»Hvis man bor på Bornholm, står man op til gråvejr og regn. Men i resten af landet står man op til solskinsvejr,« fortæller han.

Selvom solen får plads på himlen, så bliver det ikke uden skyer.

»Der vil være mere sol på himlen end skyer, men det bliver ikke helt skyfrit,« lyder det.

Og selvom onsdagen ikke står i regnens tegn, så skal man måske lige pakke paraplyen i en bestemt landsdel.

»De fleste steder holder det tørt hele landet, men i den vestlige del kan der kommer spredte byer og lokalt noget nedbør ud på dagen.«

Temperaturen vil ligge på mellem 12 og 14 grader.

Og det er med komme ud og nyde solen, inden gråvejret vil overtage det danske vejrbillede.

»Resten af ugen bliver uden regn, men der kommer perioder med gråvejr, så man skal nyde solen, mens man kan,« siger Jesper Eriksen.