Vinteren kan virke en smule deprimerende. Dels på grund af det kolde vejr, og dels fordi at vi ser den dejlige sol så lidt.

Men allerede fra på fredag får danskerne 'første glimt af lyset fra næste sommer'.

Det skriver DMI blandt andet på Twitter.

Solen går nemlig senere ned på fredag, end den gør torsdag, og ifølge DMI er det en fantastisk nyhed.

'Vi kalder det gerne ugens bedste nyhed'

Og man skulle tro, at der var tale om lang tid, men i første omgang er det kun tre sekunder senere, at solen går ned. Det skriver DMI.

Selv om det fra på fredag tager længere tid for solen at gå ned, så vil solen fortsat stå senere op, indtil 29. december. Og i næste uge 21. december vender dagens længde. Det er dagen, som også bliver kaldt for vintersolhverv - årets korteste dag.

Du kan læse mere om fænomenet ved at klikke her.

Den første sne har allerede ramt flere steder i landet i denne uge, og ifølge DMI så vil temperaturen i weekenden falde. Prognoserne viser, at det kan resultere i snebyger over landet.