Står din bil parkeret under et tykt lag sne, så sørg for at grave den fri nu. 

I hvert fald, hvis du har planer om at skulle ud at køre i den i de kommende dage. 

Sådan lyder rådet fra DMI.

Et nyt muligvis stort snevejr efterfulgt af tocifrede minusgrader er på vej i uge 7. 

I Hareskoven lidt uden for København var bilisterne i denne uge i gang med at skrabe deres biler fri for sne. 
I Hareskoven lidt uden for København var bilisterne i denne uge i gang med at skrabe deres biler fri for sne.  Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Og det kan give uventede problemer for bilejerne. 

»Det bliver koldere, og der kommer sandsynligvis noget mere sne,« siger vagthavende meteorolog hos DMI, Jonas Paludan, og tilføjer:

»Selvom vi har haft nogle dage med plusgrader, så er det ikke noget, der for alvor har fået sneen til at smelte.«

Meteorologen forklarer, at det bliver svært at få bilen gravet fri, hvis den våde og tunge sne får lov til at fryse. 

»Så det kan godt betale sig at grave den fri nu,« siger meteorologen. 

»Fryser bilen fast, så er det altså noget møg.«