DMI lukker hjemmeside ned: 'Vi håndterer en potentiel teknisk sikkerhedsrisiko'


Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har onsdag eftermiddag lukket ned for sin hjemmeside på grund af en sikkerhedsrisiko.
Det fremgår af en opdatering på DMI's hjemmeside.
- Vi har lukket DMI.dk samt andre services, fordi vi håndterer en potentiel teknisk sikkerhedsrisiko, skriver instituttet.
Ifølge DMI står det endnu uklart, hvor lang tid arbejdet vil tage og dermed vides det ikke, hvornår deres løsninger vil være tilgængelige igen.
RITZAU