Weekendens flotte vejr ebber ud i løbet af mandagen, men kun i den ene del af landet. Vejrmæssigt vil landet i starten af ugen blive delt i to, fortæller Danmarks Meterologiske Institut.

»Søndag ser superflot ud i hele landet med over tyve grader de fleste steder, men derefter begynder det at gå ned ad bakke,« siger Lars Henriksen, der er vagthavende meterolog hos DMI.

I de østlige egne vil der fortsat være sol og varme i starten af ugen, mens der i de vestlige egne vil komme skyer og regn i løbet af tirsdagen. Derefter vil hele landet blive ramt af blandet vejr.

»Efter mandag og tirsdag vil der resten af efterårsferien være blandet vejr.

Den 13. oktober 2018 nåede temperaturene op omkring de 20 grader i Danmark og flere nød vejret. Billedet her er fra Krogerup i Nordsjælland. Lin og hendes mor Angela Britt Berthelsen bruger lørdagen på at plukke Pral-bønner.
Den 13. oktober 2018 nåede temperaturene op omkring de 20 grader i Danmark og flere nød vejret. Billedet her er fra Krogerup i Nordsjælland. Lin og hendes mor Angela Britt Berthelsen bruger lørdagen på at plukke Pral-bønner. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Vis mere

Der vil skiftevis være regn og sol i hele landet,« siger Lars Henriksen.

Selvom vi er langt inde i efteråret, så er det gode vejr ikke usædvanligt. Det sker hyppigt, at man enkelte steder i landet kan komme tæt på eller over 20 grader i oktober måned, lyder det fra DMI.

»Vinden skal bare komme fra syd. Det sker også lige nu, hvor der ligger et højtryk lidt nord for Sortehavet, som sender varme op til os. Det er slet ikke unormalt, at man kommer over 20 grader i oktober.«

Den højeste temperatur målt i oktober er fra 2011. Her kom man helt op på 26,9 i Store Jynevad i Sønderjylland.

Sensommer og løvfald i området ved Holbæk, lørdag den 13. oktober 2018. Søndag fortsætter det gode vejr.
Sensommer og løvfald i området ved Holbæk, lørdag den 13. oktober 2018. Søndag fortsætter det gode vejr. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Vis mere