DMI: Landet delt i to tirsdag – rammer vest for Storebælt
Den ene halvdel af landet er heldigere end den anden, når det gælder vejret tirsdag.

Den ene halvdel af landet er heldigere end den anden, når det gælder vejret tirsdag.

Det bliver to vidt forskellige vejroplevelser, om man bor på Sjælland og Bornholm eller Fyn og Jylland tirsdag.
Et gråvejr med byger rammer nemlig Danmark, og den ene halvdel af ovenstående er mere heldige, end den anden.
»Det meste af landet vil få skyer. Men primært Fyn og Jylland får regn,« siger Hans Wanner, der er vagthavende meteorolog hos DMI.
En lidt anden virkelighed venter i den østlige del af landet, som formentlig godt kan se frem til nogen sol i løbet af tirsdagen.
Hvor, regnen mere præcist rammer i det jysk-fynske, er dog lidt sværere at spå om.
»Men det bliver mest vådt vest for Storebælt,« siger Hans Wanner.
Temperaturerne bliver dog nogenlunde behagelige og ligger sig mellem 12 og 17 grader.
Vinden »bliver heller ikke så gal« hverken i morgen eller de kommende dage, siger Hans Wanner.