DMI: Kraftige byger og torden rammer danskerne
»Hvis du vil undgå byger, skal du en tur til Bornholm.«

»Hvis du vil undgå byger, skal du en tur til Bornholm.«

Der er kraftige byger i vente i dag onsdag.
Og flere steder kommer de med torden, skriver DMI.
Bygerne rammer Jylland i løbet af morgenstunden og formiddagen.
Men i løbet af eftermiddagen vil bygerne bevæge sig mod Fyn og Sjælland, hvor der også er risiko for torden.
»Hvis du vil undgå byger, skal du en tur til Bornholm,« lyder fra DMI i et opslag på X.
Vejret i Jylland forventes at klare op i løbet af eftermiddagen.

Bygerne kan være ledsaget af kraftig blæst med vindstød op til hård kuling, lyder det.
Ifølge DMI holder temperaturen sig fortsat til den kølige side – mellem 13 og 19 grader.