Højt at flyve dybt at falde.

Mandag har budt på fremragende vejr flere steder i Danmark, hvor temperaturen var helt oppe over 20 grader.

Men helt så vildt bliver det altså ikke tirsdag. 

Det fremgår af DMIs hjemmeside.

Her skal danskerne over en bred kam forvente både regn og skyer.

'Tirsdag skyet vejr og i perioder regn eller byger, der over de sydøstlige egne en overgang kan være ret kraftige, og lokalt måske med torden,' skriver DMI.

Temperaturen skal man dog ikke frygte for.

Her anslår DMI, at der vil være mellem 16 og 19 grader over hele landet. På kysterne kan man dog op ad dagen opleve hård vind.

Natten til onsdag kan temperaturen falde helt ned til omkring ti grader, ligesom der også natten til onsdag kan opleves regn og torden flere steder.