DMI har netop færdiggjort prognosen for vejret de kommende efterårsmåneder. Og helt kort kan man sige, at der er lagt op til et mere almindeligt efterår, når nu vi har haft rekordvarme hen over sommeren. Når det så er sagt, så bliver det måske lidt lunere end normalt.
»Det ser ud til, at temperaturen bliver lidt lunere i september, end den plejer at være. Men det bliver sandsynligvis ikke i nærheden af at være lige så ekstraordinære temperaturer, som dem sommeren har budt på,« siger meteorolog ved DMI, Mette Tilgaard Zhang, som har forfattet efterårsprognosen.
Hun forklarer, at den gennemsnitlige døgntemperatur er cirka 13-14 grader i september. Danskerne vil dog i år sandsynligvis opleve, at den bliver en anelse varmere.
Ellers vil september være, som danske efterår er flest. Den ene dag bliver det blæsende og regnfuldt, og ikke mange dage efter kan vejret være helt sensommeragtigt.
»Det ser ud til, at det gode vejr ser ud til at være mest fremherskende i starten af september,« forklarer Mette Tilgaard Zhang, som understreger, at prognoserne er usikre.
Oktober ser ud til at byde på det, som Mette Tilgaard Zhang kalder 'en skønsom blanding af vejr fra øst og vest'.
»Når vejret kommer fra øst, så er det som regel mere solrigt, lunt og stille i det. Når det kommer fra vest, så er det typisk gråt efterårsvejr med regn og blæst,« siger hun og fortsætter:
»Oktober byder på begge dele. Det ser ud, som om vi får en række sammenhængende dage, hvor vejret kommer fra øst, hvor det altså vil være den type vejr, som danskerne godt kan lide. Der er størst sandsynlighed for godt vejr i perioden 1.-20. oktober,« siger hun og understreger igen, at det er noget usikkert, og hun ikke skal holdes ansvarlig, hvis nu det øser ned i weekender, hvor man lige havde lagt planer.
Man skal ikke glæde sig til november.
»Det ser ikke super interessant ud. Det ser ud til, at den står på typisk gråvejr og måske lidt mere nedbør end normalt,« siger Mette Tilgaard Zhang.
Hun forklarer, at alle efterårsmånederne ser ud til at blive en anelse lunere end ellers. Det skyldes blandt andet, at farvandene omkring Danmark er blevet varmet op i hedebølgen. Det har til gengæld en anden konsekvens.
»Det betyder, at sandsynligheden for en efterårsstorm er større, end den ellers er.«
Hvor meget er det?
»Det kan jeg ikke sige med tal. Men når der kommer lavtryk ind, som møder de varme farvande, så stiger risikoen for, at lavtrykket får mere saft og kraft. Så sandsynligheden er større for blæsevejr, men det kan godt være, at der ikke kommer storm,« siger hun.
