Du kan godt begynde at pakke hue, handsker og halstørklædet væk, for i denne uge kommer foråret.

»Kigger vi frem mod torsdag, så rammer vi tocifrede temperaturer, solskin og meget lidt vind,« siger meteorolog på DMI, Thor Hartz til B.T.

Han fortæller, at der bliver op til 11 grader, og fordi det ser ud til at blive skyfrit, kommer det til at føles noget varmere.

Så hvis du langsomt er begyndt at glæde dig til lunere dage med knap så meget vind, så kan du godt begynde at nedtællingen.

Inden da skal vi dog igennem nogle meget 'danske' dage.

Hvor vi søndag fik solen at smage, så den det meste af mandag gemt væk bag et tæt lag skyer.

Det gælder for langt størstedelen af landet.

»Vi får noget jakke-vejr med let vind, og der er heller ikke sol til at varme op,« siger Thor Hartz.

Det bliver fem til ti grader, og ellers gråt, gråt og atter gråt.

Bor du i det nordjyske eller på Bornholm, kan det være værd at holde på kasketten, hvis du skal ud. Her kan der nemlig komme hård vind i løbet af mandagen.

Men hold ud - for om tre dage, skydes foråret i gang.