Fredag eftermiddag byder nogle steder i landet på byger af vinterlig karakter. 

På det sociale medie X har DMI derfor nu delt et vejrkort, der fortæller lidt mere om, hvor i landet man egentlig kan gå på weekend med sne i ryggen. 

Og det er den østlige del af Danmark, hvor chancen for sne er størst. 

»Mod vest byder resten af dagen på sol og enkelte snebyger. Mod øst kommer der spredte snebyger og kun enkelte solstrejf, og Bornholm får efterhånden mere udbredt sne,« skriver det meteorologiske institut på X. 

På et radarkort kan man ligeledes se, hvor snebygerne vil ramme i løbet af eftermiddagen og aftenen. 

Her ser det ud til, at det primært er Københavns området og op til Gilleleje i Nordsjælland, at sneen vil falde.

Også på Falster og i Vestsjælland er der sne på radaren.

I kortet, som DMI har delt, fremgår det, at langt størstedelen af Jylland vil være efterladt uden sne.