Hvis du skal ud skal ud og gå en god lang tur juledag, behøver du ikke tage den varmeste jakke på, du har i skabet. 

Onsdag bliver det nemlig en dag med svage vinde, og op til mellem 6 og 10 graders varme.

»Det er noget af en gråvejrsdag uden ret meget vind, og altså ret så pæne temperaturer, årstiden taget i betragtning,« sige Marie Timm, der er meteorolog på DMI.  

Og du behøver egentligt heller ikke tænke på at tage en paraply med.

»Der forventes ikke at komme så meget regn, men der kan selvfølgelig komme små byger forskellige steder,« siger hun. 

Er der slet ikke nogen chancer for at få lidt sol juledag?

»Der kan komme lidt sol nogen steder, når der måske er lidt huller i skyerne, men det er en meget grå dag,« siger Marie Timm. 

Hun forklarer, at vejret faktisk ser ud til at fortsætte med at være gråligt med svage vinde og ret lune temperaturer resten af juledagene og ind i weekenden. 

»På søndag ser det ud til, at kan der kan ske et skifte, så det bliver køligere,« slutter hun.