Det er varmt. Rigtig varmt.

Så varmt, at de seneste dages lummerhede har nu resulteret i, at vi har en landsdækkende hedebølge i Danmark.

Det oplyser DMI.

De kalder den ekstreme varme for en kategori 2 og dermed kategoriseres varmen for farligt vejr.

»Vi får typisk hedebølge hver anden sommer, men denne udmærker sig ved, at landet er blevet ramt af flere kortvarige, men særdeles varme luftmasser fra syd.«

»Varmen tog for alvor fart i fredags med lokale temperaturer over 30 , og lørdag havde hedebølgen etableret sig flere steder i Jylland og på øerne dog uden at være landsdækkende. Det skete først i går, hvor hele 63 procent af landet var ramt,« siger klimatolog Mikael Scharling.

I dag er vi her klokken 15 nået op på 54 procent, og andelen vil forøges lidt de kommende timer.

Landsdækkende hedebølger forekommer cirka hvert andet år, og i år har vi inklusive i dag haft fire døgn, hvor hedebølgen har dækket mere end 50 procent af landets areal, og derfor kan hedebølgen kaldes landsdækkende.

»I år er lidt speciel, da forskellen mellem antal varme- og hedebølgedøgn kun er tre døgn. Normalt er der langt flere varmebølgedøgn end hedebølgedøgn. Det kan forklares med, at Danmark er blevet ramt af flere meget varme luftmasser – dog kun i kortere perioder i juli og august,« forklarer klimatolog Mikael Scharling.