»Hvis du har bemærket vejret i dag, fredag, er det fuldstændig copy-paste.«
Sådan lyder meldingen fra Lars Henriksen, der er meteorolog ved DMI.
Lørdagens vejr bliver altså det samme, som vi oplevede fredag.
Hundekoldt med mange skyer, let snefald og temperaturer omkring frysepunktet.
»Der vil være en let til frisk og stedvist hård østlig vind.«
»Det vil føles ishamrende koldt,« siger Lars Henriksen.
Og hvis du håber på, at der sker et vejrmæssigt sommermirakel søndag, kan du godt tro om.
For meteorologen forudser ingen ændring på ugens sidste dag.
Del:
