Der er absolut ingen tvivl.

For der er nogen i Danmark, der ender med at få en hvid jul.

Det bekræfter DMI overfor B.T. og forklarer, at det meste af den kommende sne allerede vil falde 23. december.

»23. december vil der falde mest sne i forhold til de kommende dage, og den vil falde i meget store dele af landet på nær Sønderjylland,« siger vagthavende ved DMI.

»Det kommer til at starte som sne, og så bliver det varmere og kan gå hen og blive regn, men sneen vil som udgangspunkt blive liggende.«

Men når vi når frem til 24 december, og dermed juleaftensdag, så er det ikke så meget nysne i sigte, men derimod kun lidt få snebyger, som vil være meget sporadiske.

Selvom temperaturen vil være på omkring frysepunktet, så bliver sneen knap.

Dog ikke så knap at sne er fuldstændig udelukket.

»Nogen får hvid jul. Dog vil ens chancer være størst i den nordlige halvdel af landet. Det vil dog kun være omkring 3 til 8 centimeter,« lyder det yderligere fra DMI.

Hvis det ender med at blive det forventede snedække hen over de næste to dage, kan det sagtens gå hen og liggende til 2. juledag.

Sidste gang, Danmark havde en landsdækkende hvid jul, var tilbage i 2010.