Er du ved at være træt af at måtte gå rundt med paraply, regnjakke og i gummistøvler?

Så kan der endeligt været godt nyt på vej.

Det oplyser Mette Zhang, der er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

»Der er en lille chance for, at det går mod lidt bedre efterårsvejr,« siger hun.

Bellevue Strand i Klampenborg, fredag den 3. juli 2020. De næste dage byder på skiftevis blæst, regn og enkelte solstrejf. Men på næste søndag kan det vende, viser prognoser hos DMI. (Foto: Niels Christian Vilmann/Scanpix 2020)
Bellevue Strand i Klampenborg, fredag den 3. juli 2020. De næste dage byder på skiftevis blæst, regn og enkelte solstrejf. Men på næste søndag kan det vende, viser prognoser hos DMI. (Foto: Niels Christian Vilmann/Scanpix 2020) Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Hvornår det lidt pænere vejr kan være på vej, vender vi tilbage til.

Lad os starte med vejrudsigten for starten af ugen.

»Mandag kommer der lidt eller nogen sol. Men i Jylland og Bornholm kan der især først på dagen komme byger. Om aftenen og natten til tirsdag kommer der skyer ind vestfra med byger til hele landet,« siger Mette Zhang.

Så ugen starter endnu en gang med meget blandet vejr med skiftevis solstrejf og regnvejr.

Regnen vil komme vest fra flere gange den kommende uge. Men på søndag kan der være godt nyt på vej til de cyklister, der er træt af det våde vejr. (Photo: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix)
Regnen vil komme vest fra flere gange den kommende uge. Men på søndag kan der være godt nyt på vej til de cyklister, der er træt af det våde vejr. (Photo: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix) Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

»Umiddelbart starter tirsdagen med regn og byger, men så klarer det op fra nordvest om eftermiddagen med lidt eller nogen sol, og om aftenen kommer der så igen en front vestfra. Og det samme ser ud til at ske onsdag og torsdag,« fortæller hun.

Men når vi kommer hen til sidste dag i den kommende uge, kan der være godt nyt på vej.

»Der er prognoser, der tyder på, at når vi når hen til søndag, så kommer der en højtryksryg hen over landet vestfra. Det vil så gøre, at det bliver mindre blæsende, vi vil få mere sol og temperaturen kan stige,« siger hun.

Hvor varmt vil det blive?

Det er ikke et comeback til sommervejret, danskerne kan se frem til fra på søndag. Men prognoser peger på varmere og mere solrigt vejr om en uge.  (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Det er ikke et comeback til sommervejret, danskerne kan se frem til fra på søndag. Men prognoser peger på varmere og mere solrigt vejr om en uge.  (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Vi taler ikke om 25 grader, men efter vi får 17-18 grader i den kommende uge, kan vi nok snige os op på 20-21 grader på søndag. Så vi taler ikke om sommertemperaturer,« siger hun.

Vi taler ikke om indian summer, men der er noget at se frem til for dem, der savner mere sol?

»Det kan være, det hele ændrer sig, Men som det ser ud nu, er der en lille chance for, at det bliver mindre blæsende og mindre vådt, når vi kommer hen til næste søndag,« siger hun.

Med andre ord: Hold ud de kommende dage. Der er håb om mere solrigt vejr fra næste søndag.