Er du en af dem, der har nydt det pæne, kolde og friske vejr de sidste par dage? Er der godt nyt til dig.
For tirsdagen fortsætter med det flotte og kolde decembervejr, hvor solen vil skinne de fleste steder i Danmark.
»Det bliver egentlig en pæn dag med nogen eller en del sol, hvor der så vil være enkelte skyer med byger,« lyder det fra Marielle Fournier, der er vagthavende meteorolog hos DMI, til B.T.
Hun kan yderligere fortælle, at der langsomt er begyndt at drive enkelte byger ind over Sjælland, men det er dog kun er langs kysterne, at der vil falde regn.
»Det er begyndt at drive enkelte byger ind over Sjælland, hvor der både kan falde regn, slud, sne og små snehagl, men der vil nok falde mest regn langs kysterne,« siger hun.
Og det flotte vintervejr fortsætter tirsdagen ud.
Her vil temperaturen ligge mellem en og seks grader, hvor vindforholdene vil være en blandet landhandel.
»Inde over landet er der let til frisk vind, som også kan være svag. Langs kysterne vil der være op til hård vind,« udtaler hun.
Er du bosat på Bornholm vil vindforholdene dog langs kysterne komme helt op til kuling og være en blæsende affære.
Skal du ud at køre i morgentimerne, bør du være opmærksom.
For temperaturen vil de fleste stede ligge under frysepunktet de meste af natten.
