DMI: Én del af landet får hagl- og tordenbyger
Onsdag vil det endnu en gang være muligt at få æren af at opleve en byge med torden og hagl.

Onsdag vil det endnu en gang være muligt at få æren af at opleve en byge med torden og hagl.

Onsdag bliver vejrmæssigt en af de mere kedelige af slagsen.
Vejret bliver dog klart dårligst i den østlige del af landet, siger DMIs vagthavende meteorolog, Henning Gisselø.
»Vest for Storebælt vil det være muligt at få et kig solen i løbet af dagen, mens der nok også falder en enkelt byge eller to,« siger Gisselø og fortsætter:
»Øst for bliver det tværtimod mere skyet, ligesom der kan komme flere byger, som både kan være med hagl, tordenbyger og vindstød.«
Regnen forventes dog først at komme lidt oppe ad dagen.
Temperaturen vil svinge mellem 17 og 22 grader, hvor det bliver varmest i Østjylland.
Vinden er let til frisk fra vest og nordvest, med mindre man altså er uheldig at stå midt i en byge.