Du behøver ikke pakke solbrillerne væk.

For torsdagens vejr fortsætter i samme spor, og dermed kan vi med andre ord se frem til endnu en solrig dag.

Det siger Klaus Larsen, der er meteorolog ved DMI.

Først skal vi dog igennem »en del skyer«. Især i den sydvestlige del af landet, lyder meldingen.

Men så vender det.

»Jeg forventer, det klarer op, så vi får en temmelig skyfri himmel, efterhånden som formiddagen går.«

»Der kan måske ligge lidt skyer og drille ved Vestkysten,« siger Klaus Larsen.

Temperaturen kan – lige som onsdag – nå op på 17-18 grader med størst chance i Østjylland, på Fyn og i den østlige del af Sjælland.

Derudover vil der være en svag til jævn vind fra nordvest, mens Vestkysten kan få op til hård vind.

»I store træk en gentagelse fra onsdag,« konkluderer Klaus Larsen.