Når det kommer til vejret de kommende dage, har Danmarks Meteorologiske Institut ét overordnet råd til danskerne:

»Det er en god idé at holde øje med DMI Radar og have regntøj eller paraply i nærheden.«

Sådan lyder det fra meteorologerne Erik Hansen og Mille Jensen i en vejrkommentar på DMIs hjemmeside.

Årsagen er, at både torsdag og fredag ser ud til at byde på skyet vejr, hvor der i perioder kan komme »udbredt regn og byger«.

»Regnen og bygerne ser ud til at blive ret kraftige,« forklarer meteorologerne og tilføjer:

»Der kan frem til fredag aften samlet set komme ret store nedbørsmængder, især i den centrale og sydlige del af landet.«

Regnvejret kan torsdag også være med lokal torden – særligt i de sydlige og østlige egne.