Ikke siden 1966 er der faldet så meget sne så sent på året. Og for bornholmerne ser vinteren ud til at fortsætte. Det er ret vildt, lyder dommen fra DMI.
Mange danskere troede måske, der var tale om en fra vejrguderne ‘ond’ aprilsnar, da de først kiggede på kalenderbladet, som viste 1. april. Og siden, da de kiggede ud af vinduet, hvor sneen i tætte dyner havde tildækket store dele af det ganske land.
Men, nej. Ingen aprilsnar. Til gengæld var der tale om det mest omfattende snevejr i 50 år så langt inde i foråret. Eller hvad man nu skal kalde det.
Ifølge TV 2 Vejret, som har været i vejr-annalerne, skal vi helt tilbage til foråret 1966 for at finde en mere snefyldt forårsdag. Helt præcis den 14. april 1966, hvor især den sydøstlige del af landet blev ramt af en forårs-snestorm, der var så massiv, at den indhyllede dele af landet i meterhøje snedriver.
Nu - 50 år senere - er det ligeledes den sydøstlige del af landet, der står for skud, selvom både fynboer og mange jyder også fik vinteren at føle fra tidlig søndag morgen.
Især bornholmerne blev hårdt ramt, og via det sociale medie Twitter måtte politiet advare beboere og fraråde dem al unødvendig udkørsel.
Vinteren fortsætter
Desværre er der ikke noget, der tyder på, at solskinsøens beboere lige foreløbig kan afmontere deres snekæder.
»Lige nu ligger der ca. 15 centimeter sne, og det ser ud til, at der kan komme op til yderlige 10 centimeter på Bornholm. Det er ret vildt, siger Martin Lindberg, som spår, at Bornholm forbliver hvid nogle dage endnu.
Martin Lindberg forklarer ligeledes, hvordan hvirvlen af kold luft i stratosfæren i 20-50 kilometers højde omkring Nordpolen er bestemmende for, hvilken slags vinter vi får. Forbliver den kolde hvirvel eksempelvis intakt og kraftig, får vi en varm vinter, men går der 'hul' på denne polarhvivel, kan kulden slippe fri, og så er der 70-80 % sikkerhed for en kold vinter. Ifølge Martin Lindberg var det det, der skete den 11. februar i år, hvor den danske vinter for alvor begyndte at bide fra sig.
»Herefter snakker man om, at kulden bliver i 1-2 måneder, og det er jo lidt sjovt, hvis vi går to måneder frem fra den 11. februar. Det giver den 11. april, som jo er lige om lidt. Og vi ved, at vi går mere lunt vejr i møde, så det er lidt sjovt at se, at teorien stemmer,« siger Martin Lindberg, der i samme åndedræt godt tør love, at der - udover en smule slud måske - ikke falder mere sne i dette forår.
