Har man planer om at nappe en fyraftensøl fredag efter arbejde, så gør man klogt i at pakke sig ind i mange lag.
For efter to dage med lunt vejr og sol, skal man indstille sig på, at billedet bliver noget anderledes fredag.
Sådan lyder budskabet fra Hans Peter Wandler, vagthavende ved DMI.
»Vi får en opdeling af landet,« siger han til B.T. og fortsætter:
»Fra morgenstunden vil man kunne opleve byger over Jylland og Fyn mens Sjælland nok vil gå fri. Hen ad dagen vil regnen bevæge sig mod Sjælland mens det slipper taget og Jylland og Fyn«
Desuden vil kong-vinter muligvis komme på en kort visit i den nordligste del af Jylland, hvor man gør klogt i, at beholder vinterdækkene på lidt endnu.
»I den nordligste del af Jylland kan der muligvis falde lidt slud og tøsne,« siger han.
Temperaturerne vil over hele landet ligger på omkring 5 til 10 grader og vinden vil være let til frisk fra sydøst.

