Det milde decembervejr fortsætter fredag.
Det fortæller Erik Hansen, der er vagthavende meteorolog ved DMI, til B.T.
»Vi har haft temperaturer på 9-10 grader, og det er meget for december. Fredag fortsætter lidt i samme spor,« lyder det.
Hele landet vil opleve et overskyet vejr, og trods der kan komme »lidt drypperier«, vil det være overvejende tørt.
Temperaturen vil ligge på mellem 5 og 10 grader.
»Det vil være varmest nordpå, og det er lidt usædvanligt,« siger Erik Hansen.
Derudover er vinden aftaget, og derfor vil danskerne fredag kun opleve en svag vind.
»Det bliver endnu en relativt behagelig dag, men også lidt grå og kedelig,« lyder konklusionen.
Del:
