DMI advarer: Brandfaren er høj
Torsdag og fredag byder på sol og varme, og det får DMI til at advare om brandfare.

Torsdag og fredag byder på sol og varme, og det får DMI til at advare om brandfare.

Resten af dagen i dag og fredag bliver solrige sommerdage.
Og ifølge DMI betyder det, at danskerne skal være påpasselige.
'Brandfareindekset er ved at være ret højt. Vær påpasselig med ild og gløder i naturen og følg eventuelle anvisninger fra lokale myndigheder,' skriver de i et opslag på det sociale medie X.
På hjemmesiden brandfare.dk advares der om 'ekstrem høj' brandfare flere steder i landet fredag 14. august.
Ifølge DMI er der »en del sol« i vente og temperaturer mellem 22 og 27 grader.
TV 2 spår om såkaldte »meteorologiske tropedage« med temperaturer op til 30 grader.