DMI advarer: Tre gange stormstyrke på vej


Der har været gang i vinden de seneste dag.
Og nu bliver det endnu værre.
Men det sker i 10 kilometers højde.
Det skriver DMI på X.
'Vinde på 3 gange stormstyrke er på vej op over Danmark sydfra. Heldigvis befinder de kraftige vinde sig i cirka 10 km´s højde, i det der kaldes jetstrømmen.' skriver DMI.
De kraftige vinde kan gøre en flyvetur ubehagelig, advarer metrologerne.
'Omkring jetstrømmen har DMI´s flyvemeteorologer forudsagt risiko for moderat til kraftige turbulens,' skriver DMI.
Nede på landjorden er der bedre nyheder, hvad angår vinden.
Her skriver metrologerne, at vinden langsomt aftager og bliver svag til jævn omkring sydvest.