DMI har fredag eftermiddag udsendt varsel om kraftig regn og potentielle lokale skybrud i store dele af landet.

Varslet gælder for tidlig morgen lørdag til omkring middagstid. Det har fået kategorien blå, der står for 'risiko for voldsomt vejr'.

Områderne, der kan blive ramt af den kraftige regn og potentielt skybrud, strækker sig hele vejen fra København i øst til Vendsyssel og Storaalborg i nord og vest.

Stort set resten af Sjælland samt Guldborgsund kan også se frem til at blive ramt i de østlige egne, mens Rebild, Randers og Mariagerfjord har samme varsel i den vestlige del af landet.

I DMIs varsel gøres der opmærksom på, at man skal være opmærksom på, at lavtliggende områder som kældre, viadukter og vejbaner kan blive oversvømmet.

Desuden opfordres der til, at man lukker vinduer og holder øje med tagrender og nedløbsrør.

Desuden bør man være opmærksom i trafikken, lyder det.

Et skybrud er defineret ved, at der falder mere end 15 mm i et område på 30 minutter. Kraftig regn defineres ved, at der falder mellem 25 og 35 mm på timer lokalt.