Har du oplevet skybrud, og har du et billede af det, så send det til BT på 1929@bt.dk

Efter et par hede dage er der et par våde døgn i vente - og natten til søndag er der rigtig meget regn på vej mod Danmark.

Det får DMI til at udsende varsel om kraftig regn og mulighed for skybrud. Varslet gælder fra midnat til søndag morgen kl 09, og der er risiko for kraftig regn, der kan stedvis falde mellem 25 og 35 mm på 6 timer og desuden risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min.

Advarslen gælder følgende områder:

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, Fyn, København og Nordsjælland, Syd- og Sønderjylland, Østjylland, Herning, Ikast-Brande, Viborg, Holstebro og Ringkøbing-Skjern.