Det er ikke utænkeligt, at der pludselig dumper metaldele fra satellitter ned i baghaven.
De fleste husker nok synet af baghaven nytårsdag, hvor rester af nytårskrudt og raketpinde hobede sig op. Men det er småting i forhold til det syn, der venter en, hvis rester fra satellitter pludselig dumper ned i blomsterbedet.
Scenariet er ikke lige så utopisk, som det lyder. Faktisk falder der masser af rumskrot ned hvert år, som vi mennesker slet ikke opdager. Rumskrot er eksempelvis metaldele, der er tilbage fra satellitter og rumskibe, som brænder op i atmosfæren.
»Det meste af Jorden er jo dækket af vand, så derfor vil der være meget af det, der falder ned, vi ikke opdager,« forklarer astrofysiker Anja C. Andersen fra Københavns Universitet.
Så sent som 2. januar i år blev der taget et billede af en metalkugle, som røg ned i den vietnamesiske Tuyen Quang-provins.
Tilbage i november faldt rum-skrot ned på en mark i den sydøstlige spanske region Mula. På blot én uge faldt der tre mystiske genstande ned fra rummet i det spanske område.
Heldigt at finde skrot
Dumper der en lignende genstand ned på matriklen herhjemme, er det ikke farligt, medmindre man er så uheldig at blive ramt af det, lyder det fra Anja C. Andersen.
»Det er ligesom skrot fra biler, så det er ikke farligt at gå hen til det. Det er jo bare metaldele. Man skal føle sig heldig, hvis det sker,« siger hun.
Ifølge den danske astrofysiker er der indgået en international aftale, der gør, at det rumskrot, der har kurs mod Jorden, ikke er farligt for menneskeheden.
»Det meste vil brænde op i atmosfæren. De mindste dele og de største dele har størst chance for at overleve turen ned. De mindste dele bliver båret af luftmodstanden, så de når ikke en høj hastighed ned gennem atmosfæren. De store klumper når simpelthen ikke at brænde op i atmosfæren og kan derfor også ramme Jorden,« siger Anja C. Andersen og fortsætter:
»Jeg vil råde folk til at kontakte Geologisk Museum eller DTU Space, ligesom man skal gøre, hvis man finder meteoritter. Jeg rykker også gerne ud personligt, hvis folk finder rumskrot i deres baghave,« siger hun.
Danskerne har tidligere været i farezonen for at få rumskrot i hovedet. Tilbage i oktober 2011 havde en 1,7 ton stor klump rumskrot fra den tyske satellit Rosat direkte kurs mod den nordlige halvkugle. Den tyske rumfartsorganisation havde i timerne efter nedstyrtningen ikke overblik over, hvor den faldt ned. Sandsynligheden for, at et menneske skulle få noget af skrottet i hovedet, var dengang 1 til 2.000.
