Små 45 grader og ingen nedbør.

Spanien er hårdt ramt af tørke og varme. Derfor er må myndighederne erkende, at venlige opfordringer til at spare på vandet ikke er nok.

Ifølge InSpain News, er man tyet til mere drastiske metoder for at rationere det dyrbare drikkevand.

I Costa del Sol og Malaga området er den så gal, at man nu har lukket for vandet i vandhanerne i nattetimerne.

Nogle steder er det så grelt, at man lukker fra klokken 22 til klokken 10 næste morgen.

Derudover er det også forbudt at bruge drikkevand til at fylde eller genfylde swimmingpools samt vande haver, parker, golfbaner og grønne områder, både private og offentlige.

tip os
Er du ramt i den spanske varme? Så hører vi gerne fra dig

Og specielt turisternes favorit swimmingpools er et problem. For de skal af hygiejnemæssige grunde have tilført 5 procent nyt postevand hver dag. Dette har ført til flere lukkede pools.

Den enorme tørke har gjort, at det lokale vandreservoir La Vinuela lider. I øjeblikket er dets vandkapacitet svarende til 9 procent.

Den afbrudte vandforsyning allerede fra sidst på aftenen kan også ramme turistbranchen på andre måder, siger Antonio Pastor, formand for de erhvervsdrivende i Torre del Mar til MalagaHoy:

»Mange bliver nødt til at opbevare vand i køkkener og på badeværelser, eller de bliver nødt til at lukke butikken tidligt, fordi vi ikke kan holde åbent uden vand,« påpeger han.

»En isbutik, café eller pub, der er fyldt omkring midnat, hvad skal de gøre? Det er uhygiejnisk, og det giver ikke mening, hvad der er blevet besluttet.«

Den voldsomme hedebølgen i Spanien har B.T. tidligere skrevet om. Og den fortsætter bare.

Her bliver der søndag over 40 grader i den sydlige del af landet mellem Sevilla og Cordoba – mandag bliver der 44-45 grader. Madrid kan mandag ramme 42 grader.

Sidste år døde 15.000 mennesker i Europa som følge af varmen, opgjorde WHO, heraf mange i Spanien.