Vandet er begyndt at sprede sig i den centrale del af Holstebro.

Flere dages regn kombineret med, at den sne, der har ligget i den vestjyske by, er smeltet, har fået Storå til at gå over sine bredder.

Det skriver DR.

Her lyder det, at kolonihavehuse i midtbyen står under vand. Det samme gør cykelstier, bænke, statuer og områder af en p-plads ved Kvickly.

Også Dagbladet Holstebro-Struer skriver, at vandet har nået de kolonihaver, der i Holstebro ligger nær Danmarks næstlængste å.

Her lyder det, at flere veje – eksempelvis Valdemar Poulsens Vej – allerede tirsdag var oversvømmet, men at vandet her trukket sig tilbage igen.

Men udmeldingen fra Holstebro Kommune er dog fortrøstningsfuld.

Her forventer man, at vandet stadig vil stå højt i løbet af onsdag, hvorefter byen vil vende tilbage til normale tilstande.

»Der er en stor uforudsigelighed, når der både er afsmeltet sne og regnhændelser. Vores forventning er, at det er ved at være toppet nu,«

I den forbindelse er det afgørende, at det holder tørvejr, så der ikke kommer mere vand i Storå.

DMIs prognose siger, at der godt kan regne i Holstebro i løbet af onsdag formiddag, mens det herefter ser tørt ud i flere dage frem.