Har du tænkt over, hvilke ting fra Jorden man mon kan se fra rummet?

Man kan blandt andet se, hvor meget sne der er faldet over Danmark.

Ifølge DR passerede NASA-satellitten Terra lørdag middag Danmark i cirka 700 kilometers højde.

I løbet af ugen har de mange skyer gjort det svært at tage et helt klart billede, men lørdag lykkedes det altså for satellitten at tage et billede af det sneklædte Danmark.

Herunder kan du se, hvordan en uge med vintervejr har gjort Danmark næsten helt hvid.

Foto: Terra/NASA

DR skriver, at det især er den nordlige del af Jylland, der er blevet dækket af sne.

Her er der i løbet af ugen faldet mere end 30 centimeter sne.

Meteorolog Sebastian Pelt skriver på X, at der er tale om det største gennemsnitlige snedække i 13 år.

DMI har søndag udsendt et nyt varsel om vinterligt vejr.

Det kan du læse mere om HER.