Julemanden farer mod himlen i sin slæde med rensdyr som motor. Det er et af de mest ikoniske tableauer fra julefilm i gennem årtier.

Men der er blevet markant færre rensdyr til at deles om opgaven med at trække julemanden og hans kane med gaver til børn i hele verden, viser en ny amerikansk undersøgelse.

I de seneste to årtier er antallet af rensdyr i Arktis faldet fra tæt på fem millioner dyr til 2,1 million.

Det viser rapporten Arctic Report Card, der er lavet af forskere fra National Oceanic and Atmospheric Administration.

»Nedgangen i bestanden er så drastisk, at genopretning er uden for rækkevidde,« konstaterer forskerne i rapporten ifølge BBC.

Klimaforandringer får en stor del af ansvaret for den drastiske nedgang i antallet af rensdyr i den nye rapport, der blev præsenteret tirsdag.

Peter Aastrup er ekspert i rensdyr og sektionsleder ved Institut for Bioscience - Arktisk miljø på Aarhus Universitet.

Han forklarer, at de stigende temperaturer i Arktis har en række effekter, der påvirker livet for rensdyr.

ARKIV: I den sibiriske del af Arktis lever oprindelige folk stadig af at holde rensdyr. Her er det Stepan Sopotjim og hans far Iosif Sopochin udenfor Kogalym i den siberiske Khanty-Mansi region- Vis mere

Et af problemerne er plusgrader i vinterperioden.

»Hvis der er tøperioder om vinteren, begynder sneen at smelte. Men når tøperioden slutter, så ligger der et lag halvsmeltet sne, som fryser til et ispanser, når frosten kommer tilbage,« siger Peter Aastrup.

Rensdyr er vant til at grave sig gennem sne for at komme ned til føden, men et islag er mere, end de hårdføre klove kan klare.

Sultproblemer i rensdyrbestande skyldes ofte, at der er for mange dyr om den tilgængelige føde, eller at føden er blevet utilgængelig.

Rensdyr lever tværs over Arktis, der strækker sig fra Alaska i vest til Sibiren i øst. Vis mere

Stigningen i temperaturen i Arktis har givet gunstige forhold til insekter som myg og bremser. De er også med til at presse rensdyrene.

»De generer rensdyr helt vildt meget,« siger Peter Aastrup.

Insekterne sprøjter blandt andet æg ind i svælget på rensdyrene. De bruger også skindet som bopæl. Begge dele til stor gene for rensdyr.

»Men det tager også energi fra dem. Larverne tager noget af den næring, som rensdyr skulle have brugt til at æde sig tykke og fede i løbet af sommeren.«

I det nordlige Sverige er der tamrener stadig en levevej. Men der er sket en drastisk nedgang i antallet af rensdyr i den arktiske region. Vis mere

De generende insekter får rensdyrene til at søge op i højderne, hvor der er koldere og mere vind.

»Ulempen ved det er, at der er mindre føde i højden.«

Føde er altafgørende for rensdyr. Når sommeren er ovre, og vinteren nærmer sig, gælder det om at have et tykt fedtlag.

»Der vil altid være fødeknaphed om vinteren. Jo federe rensdyr er, når vinteren starter, jo bedre er chancen for, at de overlever, og jo bedre er chancen for, at hundyrene kan opfostre kalve,« siger Peter Aastrup.

Han påpeger, at optællinger af bestande, der spreder sig over store afstande som i Arktis, er forbundet med stor usikkerhed. Ud over klimaforandringer mener han, at en del af forklaringen på den drastiske nedgang skal findes i, at der er færre tamrener i Sibirien, end der har været tidligere.

Han har dog ikke noget konkret bud på, hvor stor en del af nedgangen tamrenerne står for. Men i 2016 blev 250.000 tamrener slagtet i Rusland på grund af frygt for smittefare med miltbrand.

Samme år døde mere end 80.000 rensdyr af sult på halvøen Yamal i Rusland.

Peter Aastrup påpeger også, at der historisk set har været store udsving i, hvor mange rensdyr der lever i Arktis.