Alt disponibelt mandskab er ude på vejene for at skrabe sne og salte, lyder det torsdag aften fra Vejdirektoratet.

- Der er sneklædte veje næsten over hele landet, og vi gør alt, hvad vi kan for at rydde dem, siger vagthavende hos Vejdirektoratets Trafikinformationscenter Kenneth Andersen.

Vintervejret har medført ulykker, og Midt- og Vestsjællands Politi har rapporteret om ti færdselsulykker relateret til vejret.

Der skete dog kun materiel skade, har politikredsen oplyst på Politi Update.

/Ritzau/