Fra torsdag aften og indtil fredag formiddag kan vejret komme til at drille bilister over stort set hele landet.

Det skriver TV 2 Vejr.

Der kan nemlig dannes tåge og dis undtagen i den nordligste del af Jylland.

Sigtbarheden kan komme ned på under 100 meter.

DMI skriver følgende om situationen:

'I aftentimerne også opklaring mod øst, inden det i nat bliver risiko for dis og tåge, lokalt rimtåge, over hele landet.'

DMI advarer også om pletvis rim- og isglatte veje.