Din firbenede ven kan i sommervarmen få svitset sine poter.

Og alt for få er opmærksomme på det.

Sådan lyder det fra Jeanette Mols Wulff Geerthsen, der er formand for organisationen Dyrenes Velfærd.

»Folk forstår det ikke. Der så mange brændte poter,« siger hun til B.T

Når hedebølgen fra fredag begynder at dundre ned over Danmark, betyder det nemlig også en fare for hundenes poter.

Solen kommer til at bage på den mørke asfalt, der kan ende med at fungere som en stegepande for dyrenes ubeskyttede poter. Derfor advarer hun mod, at hive kæledyrene med ud på de glohede veje.

»Du skal være opmærksom på det, hvis du ikke har giver din hund sko eller sokker på. Ellers skal du gå tur inden eller efter, solen har lagt sig eller bruge din have, når den skal have luft,« siger hun.

Skulle uheldet dog alligevel være ude, fortæller Jeanette Mols Wulff Geerthsen, at man bør tage sin hund til dyrlæge. Men hun har også et tip til at lindre hundens smerter.

For man kan påsmøre brandsårene lidt Aloe vera, siger hun.

Og til sidst har hun også et tip til at afgøre, om asfalten er for varm til en gåtur:

»Hvis du ikke selv kan stå på asfalten på dine bare fødder, så kan din hund slet ikke – så gå tur tidligt om morgen eller sent om aften,« siger hun.

DMI´s varsel om hedebølge starter fredag og varer indtil søndag morgen. Her kan det friste at åbne vinduer for frisk luft. Men politiet advarer om, at det kan se indbydende ud for indbrudstyve.

Læs mere om det HER.