Der er al mulig grund til at tage den med ro og kører hjemmefra i god tid, når du skal afsted torsdag morgen:

Det er nemlig både sne- og isglat over det meste af Danmark, advarer Vejdirektoratet og DMI.

Vejrdirektoratets trafikkort taler sit tydelige sprog:

Med ganske få undtagelser er der risiko for glatte veje over det ganske land. 

Også hos DMI råder meteorologerne til at trafikanterne er forsigtige.

»Det er glat mange steder. På alle vejene ligger temperaturerne under frysepunktet, og selvom vejtjenesterne har knoklet hele natten, så man skal være opmærksom fra morgenstunden.«

Det siger vagthavende meteorolog fra DMI, Trine Pedersen, tidligt torsdag morgen, hvor hun melder om endnu en kold dag med gode muligheder – eller risiko om man vil – for mere sne. 

»Der er ret stor forskel på, hvor meget sne, der ligger rundt omkring, så det er en god idé at være ekstra opmærksom i trafikken i dag (torsdag, red.)