Årets første sommerdag begynder med et vejrskifte: Regnen vender tilbage
Pak solsengen væk igen – juni bliver væsentligt vådere end maj.

Pak solsengen væk igen – juni bliver væsentligt vådere end maj.

Årets første sommerdag bliver ikke en udpræget én af slagsen.
Mandagen starter – som de ofte gør – med skyer især i de vestlige egne, skriver DMIs vagthavende meteorolog på deres hjemmeside.
Især fra morgenstunden vil der være risiko for tågebanker i Jylland, så man skal være ekstra opmærksom.
I løbet af dagen klarer vejret mere op, men der kan komme »lette byger hist og her,« lyder det.
Varmere temperaturer rammer landet op ad formiddagen og svinger mellem 16 og 21 grader. Samtidig vil der også være mulighed for lidt eller nogen sol.
Vinden er svag til jævn vind mest mellem sydvest og sydøst.
1. juni er dog ikke et startskud til mere sommervej – faktisk kommer sommerens første 14 dage med masser af regn, skriver DMIs meteorolog Thor Hartz.
Efter en tør afslutning på foråret er der nu udsigt til et vejrskifte.
Flere dage med regn og byger er på vej mod Danmark, og i løbet af sommerens første hele uge kan der stedvis falde mellem 30 og 40 millimeter regn, svarende til op mod en halv måneds nedbør.