Hvordan bliver en tigger behandlet?

Det var spørgsmålet, som den svenske gruppe STHLM Panda, der blandt andet er kendt for at dokumentere vores samfund gennem videoer, satte sig for at finde svaret på gennem et socialt eksperiment.

De sendte en mand fra gruppen, Konrad Ydhage, på gaden klædt ud som tigger. Med skjult kamera optog de, hvordan almindelig folk på gaden reagerede, når han spurgte dem, om de kunne låne en tigger en krone, fordi han havde det koldt.

Især én reaktion skilte sig ud.

Da Konrad Ydhage henvendte sig til en mand, der sad på en bænk, blev han mildest talt chokeret over mandens voldsomme reaktion. Og den blev ikke bedre, da de bagefter kontronterede manden med, at det hele var en del af et socialt eksperiment, og at manden derfor var blevet filmet.

»Vi håber virkelig, at denne mand aldrig igen gør, som han gjorde, det her er årets sygeste reaktion,« skriver STHLM Panda på deres Facebook-side efter offentliggørelsen af videoen, der har skabt stor debat i Sverige.

Ovenover kan du i videoen se mandens voldsomme reaktion.