Et lands højeste punkt plejer at være et urokkeligt faktum, der ikke lige forskyder sig fra den ene dag til den anden.

Men det er ikke desto mindre, hvad der er sket i Sverige, hvor bjerget Kebnekaises Sydtop - grundet varmen - på få dage er gået fra at være landets højeste punkt til at være det næsthøjeste punkt. Det skriver Stockholms Universitet i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Kebnekaises Sydtop er gået fra en højde på 2.970 meter til 2.969,5 meter, konkluderer et hold af geografer fra Stockholms Universitet, der lavede en højdemåling på toppen 5. august 2018.

Læs mere på Videnskab.dk: Jordens anden ’måne’ kan afsløre Solsystemets mysterier

Med dette fald på 0,5 meter har Sydtoppen måttet give afkald på sin titel som Sveriges højeste punkt.

Denne titel tilhører i skrivende stund Kebnekaises Nordtop, der måler 2.969,8 meter - altså 0,3 meter højere end Sydtoppen.

Den seneste højdemåling blev lavet 31. juli 2018, så Sydtoppen har tabt 0,5 meter på omkring en uge. I løbet af juli har Sydtoppen på grund af den ekstreme varme tabt 14 centimeters højde om dagen, vurderer forskerne.

Det skyldes, at Sydtoppen udgøres af en gletsjer, så højden ændrer sig med gletsjerens tilvækst og afsmeltning, der ændrer sig som følge af det varme klima.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor væmmes vi ikke ved sex?

Sydtoppens højde er derfor ikke stabil i løbet af året, og den varierer cirka tre meter mellem sommer og vinter.

Normalt er den højest i maj og lavest i september, så det forventes, at Sydtoppen bliver endnu lavere, inden vinteren kommer.

Da Sydtoppen nu i mange år har mistet højde, bliver Nordtoppen på sigt Sveriges højeste punkt året rundt, vurderer forskerne.

Andre artikler på Videnskab.dk

Test: Hvor god er du til norsk og svensk?

Spøgelsesansigter og ukendt tekst fundet i bog fra middelalderen

Hvorfor er tis gult?