Den engelske pizza-kæde PizzaGoGo lancerede i sidste uge en helt ny pizza. Den hedder Gold Pizza, og det er ikke for sjov. En af ingredienserne er nemlig guld.

23 karat guldflager bliver drysset over resten af ingredienserne, som ellers tæller både kæmperejer, hummer, trøffelolie og Beluga kaviar.

Men festen stopper ikke her. Tværtimod. Ifølge PizzaGoGo's hjemmeside får man bragt pizzaen ud på en rød løber, og der vil være en butler til stede til at servicere.

Prisen for alle herlighederne ligger på intet mindre end 5.000 kroner.

I øvrigt bør det også nævnes, at man skal være ude i god tid, hvis man vil have sin guld-pizza. Det kræver nemlig, at man ringer til firmaets hovedkontor tre dage i forvejen.

Du kan se en lille video af pizzaen på PizzaGoGo's hjemmeside.

Du kan også se billeder fra lanceringen på Twitter lige her: