Denne norske vædder fik en hel del mere end græs til frokost. Den fik en oplevelse.

Sådan kan man også hænge ud.

Vædderen her giver de fleste et smil på læben, for hvordan kan det dog lade sig gøre.

Det har en helt naturlig forklaring.

Vædderen kom op og hænge fordi den græssede på en bjergskråning nær en masse elkabler. Disse kabler hænger i pæle, som grundet den barske natur er fæstnet med kabler i jorden, skriver den norske avis VG.

(SE ALLE BILLEDERNE HER PÅ VG.NO)

Vædderen har ædt så lystigt, at den ikke har bemærket den sad fast i et af kablerne med dens horn. Da den har opdaget det, er den gået i panik og gledet ud over bjergskråningen - og som en hjemmelavet svævebane er den så gledet videre.

Tyske turister reddede den svævende vædder ved hjælp af lassoer. Som cowboys fangede de dyret i en lasso og fik den hevet tilbage på bjerget, hvor de så kunne løsne den igen.